|
CloneDVD er særdeles nemt at anvende og du vil bemærke at der ikke nogen menuer.
Brugerfladen er en "filmstrimmel" der guider dig gennem alle indstillingerne -
punkt for punkt, indtil kopieringsprocessen kan starte. Alle de indstillinger du
har behov for at foretage er i "film-strimlen"! Du kan ikke overse noget! Hvis
du ikke har valgt de nødvendige indstillinger kan du ikke komme videre til det
næste skærm-billede på "strimlen". "Næste-knappen" vil forblive inaktiv til du
har givet programmet den nødvendige information.
Bemærk: Brug den højre
muse-knap! Udover hjælpefunktionen er der nogle
få funktioner som udelukkende kan vælges den
højre muse-knap. Symbolet til venstre vil i
denne manual gøre dig opmærksom på menuer, som
kan kaldes ved klik med den højre museknap.
Start Skærmen
Du bør sikre dig at du har alt det nødvendige
til en kopiering.
- En DVD-læser
- Passende skrivbare DVD-medier
- En DVD-brænder
- Original filmen
- Den nødvendige plads på harddisken.
Et dobbeltklik på CloneDVD-ikonet på skrivebordet starter CloneDVD og det første
skærmbillede i film-strimlen.
Her skal du vælge hvilke elementer fra filmen du ønsker at kopiere. Du kan
kopiere en enkelt DVD-titel (f.eks. hovedfilmen), undertitlerne eller hele
DVD-skiven. Du kan også kopiere den originale menu eller tage den ud af filmen.
Du kan vælge mellem tre slags backup:
- "Kopier DVD-titler" - Her kan du kopiere én eller flere DVD-titler, med
eller uden den originale menu fra filmen. DVD-titler som du ikke har valgt
vil være grå i menuen.
- “Clone DVD”: Her kan du kopiere alle titler inklusiv den
originale menu.
- “Skriv Eksisterende Data”: Forskellige formater
kan vælges, oprettes og gemmes under “destination/output metode” (DVD-filer eller ISO/UDF
image/billede. Du har også mulighed for at behandle filer fra din harddisk eller
anden kilde. Dette er særligt for erfarne CloneDVD-brugere.
Bemærk: Det følgende kapitel beskriver de første to backup-kategorier. Den
tredie kategori kræver en anden tilgang og anderledes konfiguration –
dette bliver beskrevet senere i denne manual.
Tip: Du bør besøge vores webside for at hente de seneste opdateringer. For at
komme til websiden - klik på Elby-logoet i bunden af venstre hjørne. Dette åbner
automatisk din webbrowser.
Vælg titel/titler:
Vælg drevet hvor original DVD'en er indsat. Datafilerne fra original-DVD'en
bliver hentet ind i programmet.
BEMÆRK: Du vil se en fejlmeddelelse hvis original-filmen er CSS-kodet, og
CloneDVD kan ikke hente datafilerne. (Se under "Dette bør du vide).
På højre side kan du se de valgte titler og til venstre - enten scener fra
filmen (som starter automatisk) - eller et overblik over audio/lyd-filer og
mulige undertitler for den valgte Titel
Titlerne vælges ud fra den valgte kategori af backup.
- For “Kopier DVD Titler“, vælges kun hovedfilmen uden menuer.
- For “Clone DVD“, vælges alle titler og menuer.
Du kan ændre dette valgte titler efter behov. Backup-kategorien beskriver kun de
automatiske valg for at gøre programmet lettere at bruge.
Du kan vælge følgende:
- Titel valg: Her finder du en liste over mulige titler fra den originale DVD.
For hver titel kan du se afspilningstiden, antal kapitler og de originale audio/lyd-indstillinger
(lydspor og undertitler) Du kan vælge én eller flere titler. Afkryds tjek-boksen
som hører til den titel du ønsker at kopiere og de valgte titler bliver
fremhævet.
Med et klik med højre muse-knap
i titel-valget åbner du en menu der giver følgende valg-muligheder:
- “Vælg alle”: Denne funktion vælger alle titler
- “Inverter markeringen”: Vælger det modsatte af, hvad der er
markeret
- “Invert for split”: Denne funktion er kun mulig hvis du beholder
menuen. Med denne mulighed kan du invertere/omvende dit valg af kapitel og
titel. Dette er vigtigt, hvis du ønsker at splitte/dele 1 DVD over på 2
DVD-medier!
- “Information”: åbner for hjælpefunktionen.
- Sorterings rækkefølge: Som standard er titlerne sorteret efter
afspilningstid. Du kan ændre sorteringskriterierne til titelnummer eller
antallet af kapitler ved at klikke på overskriften på den kolonne du vil sortere
efter.
- Klipning af kapitler: Du har mulighed for at fraklippe uønskede kapitler
eller at opdele en film i 2 dele. Klik på saksen for at åbne værktøjet til
fjernelse af kapitler. Dette åbner en tidslinie under afspilningsvinduet.
De små prikker markerer kapitler og mellemrummene viser tiden for hvert kapitel.
Du kan flytte de små blå trekanter for at fraklippe uønskede kapitler - enten
ved at klikke på den orange linie for at flytte trekanterne et trin ad gangen
eller du kan med musen trække trekanten hen hvor den skal være.
Afspilningsmarkøren ovenover flytter automatisk med trekanten, så du kan se de
første scener fra hvert kapitel. Det valgte kapitel og afspilningstiden vises
med grøn skrift i afspilningsvinduet. I højre side af skærmbilledet vises nu
kapitelvalget for hver titel.
- Opdeling: Hvis du vil kopiere hele DVD'en - eller ønsker at kopiere en
ekstra lang film - tilrådes det at opdele DVD'en over 2 brændbare DVD-medier.
Først og fremmest skal du afkrydse rubrikken med "Bibehold menuer". Via
"Klipning af kapitler"-funktionen kan du klippe hovedfilmen i 2 dele ved f.eks.
at vælge kapitel 1-9 for det første DVD-medie. Vælg nu yderligere titler som
“Special Features” og start kopieringsprocessen for det første DVD-medie. Når
kopieringen er færdig klikkes på "Tilbage"-knappen indtil du igen kommer til
vinduet med Titel- og kapitelvalg. Højreklik med musen på titelvalg-boksen i den
højre del af skærmbilledet. Du kan nu invertere/omvende markeringen for det
første DVD-medie, således at den del af filmen der ikke kom med på den første
DVD nu vælges. Kapitlerne 10-16 og resten af titlerne vælges nu automatisk.
- TIP: Hvis du vil opdele en film med mulighed for valg af flere vinkler skal
du fraklippe de samme kapitler for hvert kameravinkel. Du kan let genkende
titlerne, da de har samme afspilningstid!
- Gennemse filmen: Du kan gennemse filmen ved først at klikke med musen på
titlen og herefter Afspilnings-knappen med den grønne trekant lige under
afspilningsvinduet. Du kan ændre afspilningshastigheden (1x-8x) ved at klikke
med højre muse-knap inden i afspilningsvinduet. Afspilningsvinduet gør det nemt
at identificere de nødvendige titler/kapitler til sikkerhedskopien.
Du kan ændre
afspilningshastigheden (1x-8x) ved at klikke med højre muse-knap inden i
afspilningsvinduet. Desuden kan du forøge størrelsen af panelet ved at vælge
menu-punktet "Tilpas". Med "Hvad er det?" åbner du hjælpefunktionen.
- Menu: du kan kopiere den originale DVD-menu ved at afkrydse "Bibehold
menuer" i check-boksen i øverste højre hjørne af skærmbilledet. TIP: Hvis du vil
opdele den originale DVD skal menuerne bibeholdes - se "Opdeling".
- Første afspilning/start: Hvis du ikke vil kopiere DVD-menuen, men vil have flere
titler med, skal du specificere hvilken af titlerne der skal afspilles når DVD
sættes i (Første afspilning). For at vælge den første titel til afspilning skal
du klikke til venstre for den viste afspilningstid for den ønskede titel. En
grøn trekant vil markere hvilken titel der er valgt som første afspilning. Som
standard vælges den titel med den længste afspilningstid, da denne normalt er
hovedfilmen.
- Kvalitets-bjælken: Denne giver dig et billede af hvor meget kompressionen
(se evt. "Inden du begynder") af data betyder for kvaliteten af filmen. Jo
flere titler der vælges - jo mere vil kvaliteten falde. Du bør undgå at
kvalitetets-bjælken når op i det røde felt.
- Destinations størrelse: Her kan du vælge destinationen. Du kan vælge mellem
DVD-5 eller speciel, som er brugerdefinerede indstillinger fra 100MB til 9999
MB. Kvalitetsbjælken viser sammenhængen og det direkte forhold mellem
kompression, destinationsstørrelsen og kvaliteten af filmkopien. På det næste
skærmbillede kommer endnu en kvalitetsbjælke, som er mere nøjagtig og også
indeholder valget af lyd og undertekster.
Klik på "Næste".
Lyd- og undertekst-indstillinger:
De fleste film har mulighed for valg af forskellige lyd og undertekster, som
f.eks. valg af sprog, undertekster, Audio encoding (Dolby AC-3, DTS),
Lydegenskaber (som f.eks. instruktørens kommentarer) og Lyd-kanaler
Den anden kvalitetesbjælke skanner dit valg af titler og kapitler og giver et
mere nøjagtigt billede af billedkvaliteten end det forrige vindue. Desuden viser
det betydningen af de valgte lyd-indstillinger for filmens kvalitet. De to
linier viser de mulige minimum og maksimums værdier afhængigt af de valgte
lydindstillinger
I højre side af vinduet finder du indstillinger for den valgte titel i netop
det valgte kapitel. Her kan du lave personlige valg omkring
sikkerhedskopieringen. CloneDVD vil huske disse valg næste gang du starter
programmet For eksempel at du kan lide at se film på dansk og engelsk uden
undertekster og med Dolby AC-3.
På venstre side finder du alle indstillingerne for hver af de valgte titler.
Vælg i de øverste vindue på venstre side i hvilken titel du ønsker at lave valg.
Valgmulighederne for sprog og undertekst-indstillinger vises til venstre i det
nederste vindue. Hver titel har forskellige indstillinger. Afhængigt af dine
valgte præferencer på højre side bliver indstillingerne på venstre side
tilpasset.
TIP: CloneDVD husker kun indstillingerne (præferencerne) i højre side af
skærmbilledet. Vi anbefaler at du vælger indstillingerne til højre og kun
undtagelsesvis justerer indstillingerne for hver enkelt titel.
Du har nu følgende valgmuligheder::
- Sprog: Vælg det talte sprog for din personlige sikkerhedskopi af filmen.
- Lyd indstillinger: Blandt disse muligheder er der f.eks. muligheden for at
inkludere instruktørens kommentarer og eventuelle indstillinger for
handikappede..
- Lyd kodning: Vælg de forskellige lyd kodninger du ønsker med på kopien.
Bemærk at DTS bruger mere plads end Dolby AC-3
- Dolby AC-3/Dolby Digital: “Audio Compression 3” giver dig rigtig
surround sound. Det er en flerkanals teknologi der normalt komprimerer seks
kanaler (5.1) eller maksimalt syv kanaler (6.1). På DVD'er er den såkaldte
"sample rate" 48 KHz at 448 Kbit/s.
- DTS: Digital Theatre Sound giver også rigtig surround sound og betragtes som
bedre end AC3. Ikke alle DVD-afspillere kan bruge dette format. Den såkaldte
"sample rate" er her 48 KHz at 768 Kbit/s. Der kan bruges op til 8-kanler
i dette format.
- Audio kanaler: Vælg det ønskede antal lydkanaler
- Sprog til undertekst: Vælg dine foretrukne sprog til undertekster
- Undertekst indstillinger: Blandt disse kan der være indstillinger for
hørehæmmede og indstillinger for børn.
Destination
På venstre side finder du en oversigt over de valgte titler og indstillinger.
"Første afspilning" er stadig markeret med en grøn trekant ud for titlen. På
højre side kan du vælge den ønskede destination. Dette er uafhængigt af
back-up kategori i startvinduet.
Du har tre valgmuligheder:
- DVD Filer: DVD filer er basis for at lave et ISO/UDF-image, som kan
afspilles med ethvert afspilningsprogram på din computer. For at lave DVD filer
er det nødvendigt først at lave et check af transcoderen inden der kan
fortsættes. Hvis du er tilfreds med resultatet kan du begynde at skrive data ved
at vælge "Kør"
- ISO/UDF Image: Image filer er meget brugbare som arkivering, da alle
datafiler fra filmen er indeholdt i en enkelt fil. og ikke skal klargøres
yderligere for at blive skrevet til et brændbar DVD-medie
- DVD Brænder: Hvis du ønsker at lave en direkte kopi af filmen indsæt et
brændbart DVD-medie i brænderen og vælg knappen "DVD brænder". Din personlige
konfiguration af film og lydindstillinger vil blive kodet og brændt til
DVD-mediet.
TIP: Hvis du ønsker at kopiere direkte til DVD-mediet bør du justere
brændings-hastigheden. Hvis du vælger maksimum-hastighed er det din brænder der
bestemmer hastigheden. Der kan let opstå fejl mellem brænder og DVD-medie, og du
bør i stedet vælge den hastighed der står skrevet på dit DVD-medie.
Afhængig af
destinations-valget skal du nu vælge passende indstillinger:
- Ved valg af DVD filer og/eller ISO/UDF image vælges det bibliotek eller den
mappe på computeren hvor du vil gemme resultatet.
- Hvis du vælger at lave en kopi direkte vælges den ønskede DVD-brænder i
drev-vinduet. Du kan manuelt ændre brændingshastigheden til hastigheden der står
skrevet på dit DVD-medie.
- Når du laver en image-fil eller kopierer direkte til brænderen kan du vælge
den mappe hvor de midlertidige filer bliver lavet og gemt under den nødvendige
kodning
Klik på "Kør"! Film-strippen skifter nu til det sidste vindue.
Kodning og skrivning
På venstre side kan du se billeder/snap-shots af filmen under kodnings-processen, en
opsummering af de valgte og tilpassede indstillinger eller log-vinduet der viser
hvordan processen skrider frem. Forskellige animationer vises under processen!
de 3 faneblade er:
- Snapshot vinduet: billeder/snapshots af filmen viser hvilke dele af filmen
der kodes - Du kan ændre opdaterings-frekvensen som du ønsker. Jo højere højere
opdateringsfrekvens jo langsommere går kodnings-processen.
- Opsummering: Her kan du se de valg du foretog.
- Log vinduet: Her kan se hvilke processer der sker lige nu hvordan processen
skrider frem.
Du kan åbne hjælpemenuen ved at
højreklikke i log vinduet:
- “Nulstil”: Her kan du slette indholdet af log vinduet
- “Gem”: Gemmer tekniske detaljer om kopieringsprocessen.
- “Gem som”: Her kan du gemme tekniske detaljer om
kopieringsprocessen på harddisken.
- “Debugging information”: Viser tekniske detaljer omkring
debugging/udvikling
- “Hvad er det?”: Åbner hjælpefunktionen
på højre side kan du se hvordan processerne skrider frem. Du kan skifte mellem
animationer og grafiske præsentationer at oplysningerne. klik een gang på
animationen for at få vist statistik over video bit-rate.
- Animationer: Hvis du ikke bryder dig om animationerne af fåret kan du hente
dine egne. placér din animation i biblioteket X:\XXXXXXX\\Elaborate
Bytes\CloneDVD2\. i formatet .gif eller .png og i størrelsen 336 x 135 pixels.
Med et højreklik på animationen
kan du åbne den følgende hjælpemenu:
- “Animation valgt”: Her kan du aktivere og deaktivere animationen
- “Vælg animation ved konvertering”: Her kan du vælge animationen under
konverteringsprocessen
- “Vælg animation ved skrivning”: Her kan du vælge animationen under
skrive-processen
- “Nulstil animationer”: Klik her for at hente de originale
animationer
- “Hvad er det?”: Åbner hjælpefunktionen
- Video bit-rate and frame statistikker: Grafisk præsenterede bit-rate og
frame statistikker viser dig i real-time egenskaberne for de forskellige data. video bit-rate
statistikkerne går fra 0-10 MB/s og linierne for frame-statistikkerne
viser størrelsen fra 0 KB til150 KB
|