|
Inden du installerer CloneDVD og begynder at kopiere din første film bør du
overveje nogle få ting. Selvom du kan se en film fra computerens harddisk med
din DVD-afspiller software, så får du ikke fuldt udbytte af CloneDVD uden en
DVD-brænder. For at kopiere og se en film i den bedste kvalitet har du ikke blot
behov for den rigtige software men også en DVD-brænder og de rigtige
skrivbare DVD-medier.
Dette bør du vide
Velkommen til CloneDVD! Du har valgt CloneDVD for at få imponerende hastighed og
billedkvalitet. Uanset hvilke kopierings-programmer du bruger, bør du vide at
pladsen på skrivbare DVD-medier er langt mindre end på den originale DVD.
Derfor vil CloneDVD komprimere din film med en høj-kvalitets
omkodnings-teknologi. Jo flere originale data der er - jo mere skal filmen
komprimeres for at kunne være på det brændbare DVD-medie. Dette betyder, at du
bør overveje om det er nødvendigt at kopiere hele filmen med alle
ekstra-klippene, eller du bare vil have hele filmen og måske kun nogle af
underteksterne. For at bevare overblikket viser CloneDVD den nødvendige
komprimering gennem valget at titler og lydfiler.
Du bør sikre dig inden du begynder at kopiere, at du har købt de rigtige DVD-medier til din DVD-brænder. De fleste DVD-brændere kan kun benytte én
slags DVD-medier f.eks. minus-formatet - DVD-R/RW eller plus-formatet DVD+R/RW.
Nogle DVD-brændere kan kun bruge RAM-formatet, som er inkompatibelt med de
fleste DVD-afspillere. Tilsvarende bør du undersøge hvilke medier (plus- eller
minus-formatet), din DVD-afspiller understøtter. Der er flere - ofte ældre -
DVD-afspillere, der kun kan kende/benytte én slags skrivbare DVD-medier. Mange
af de billigere "pakkede systemer" (afspiller-, modtager- og højtaler-sæt fra de
store varehuskæder) kan ofte end ikke kende/benytte nogen form for brændte medier -
brændbare cd'er eller brændbare DVD'er! Men med CloneDVD betyder det brændbare
format ikke noget. Du skal blot vælge den hardware der er kompatibelt med din
DVD-afspiller!
BEMÆRK: CloneDVD kan ikke tage sikkerhedskopi af kopibeskyttede
DVD'er! Mange DVD'er er kodet med CSS-beskyttelsen (Content Scrambling System),
som er en kopibeskyttelse af filsystemet. Hvis en film er beskyttet med CSS vil
DVD-læseren på computeren nægte at læse på DVD'en. CloneDVD kan derfor ikke læse
filerne og lave en kopi af DVD'en.
Hjælp
Alle CloneDVD's dialog-vinduer indeholder en hjælp-knap som åbner
hjælpe-manualen med et enkelt klik. Programmet indeholder også funktionsafhængig
hjælp.
- denne kan enten findes ved at højreklikke med musen på et emne, som du vil
have forklaret. Dette åbner et lille pop-op vindue som forklarer egenskaberne
ved den pågældende funktion.
- eller ved at venstre-klikke med musen på spørgsmålstegnet i øverste højre
hjørne af hvert vindue. Muse-markøren ændrer sig til et spørgsmålstegn og du kan
nu klikke på den ønskede funktion. Dette åbner et lille pop-op vindue som
forklarer egenskaberne ved den pågældende funktion.
Vi er altid glade for kunne hjælpe dig.
Hvis du har tekniske spørgsmål, som ikke er forklaret i hjælpe-manualen , så
kontakt venligst vores Technical Support
Installation
CloneDVD er let installeret med nogle få simple trin, inden du kan begynde at
kopiere dine film.
- Start din computer
- Hvis du bruger Windows NT/2000/XP skal du sikre dig at du er logget på som “Administrator”
inden du installerer programmet.
- Indsæt CloneDVD-installations disken i computerens CD-drev og følg
vejledningerne på skærmen.
- Hvis ikke installations-processen starter - kan du åbne "Denne Computer" og
dobbelt-klikke på ikonet for CD-Rom-drevet.som er markeret som "CloneDVD".
Dobbeltklik på filen SETUP.EXE og følg vejledningerne på skærmen.
- CloneDVD registrerer automatisk dine regions-indstillinger og begynder
installationen.
- Du vil blive bedt om at indtaste en registreringsnøgle. Denne er printet på
CD-omslaget til programmet.
|